BOOK EN TID, OG BESØG VORES SHOWROOM

Borde

Et bord for enhver smag

Wood Zone producerer borde i alle afskygninger i eget design. I vores faste produktsortiment finder man runde spiseborde, rektangulære spiseborde, plankeborde og runde sofaborde. Vi laver både borde i massivt træ, i træsorterne eg og valnød, og har en spisebordsmodel i slidstærkt linoleum. Alle træborde fås også i røget eg, som vi selv røger.

Gæster om spisebordet

Alle vores spiseborde fås med op til to tillægsplader, hvis man ønsker ekstra plads til gæster. Hver tillægsplade er 50 cm og giver plads til minimum to ekstra gæster om bordet. Til spiseborde i træ fås tillægsplader i enten samme træsort og behandling, som bordpladen er produceret i, eller træspisebordene kan fås med tillægsplader lavet af sort MDF. Tillægspladerne til vores spisebord i linoleum laves altid i sort linoleum, på trods af farvevalg på selve linoleumsbordpladen.

Stel og bordben

Vores forskellige modeller af borde laves med forskellige stel. Alle stel og bordben i træ, producerer vi selv på eget værksted i massivt træ, som passer til det materiale og/eller behandling bordpladen vælges i. Vi har også nogle modeller af både plankeborde og sofaborde, som laves med stål stel. Vores stål stel er ligeledes produceret i Danmark, af massivt pulverlakeret stål.

Dansk produceret

Alle Wood Zone borde er produceret i Danmark, og langt størstedelen på vores eget snedkerværksted. Stål- og nogle linoleumskomponenter produceres af lokale danske samarbejdspartnere, men alle træ komponenter – herunder træbordplader og træ stel – producerer vi selv, på vores værksted i Nordjylland.

Slidstærk og miljøvenlig behandling

Wood Zone træbordplader behandles med hårdvoksolie, som er slidstærk, miljøvenlig og fødevare godkendt. Vi behandler selv vores produkter, for at sikre en jævn overfladebehandling med både kvalitet og æstetik i fokus. Træbordpladerne fås i 5 forskellige udtryk, alle behandlet med olie fra Rubio Monocoat. Egetræ behandles, som standard, med olie i 3 forskellige nuancer, alt efter hvor lyst eller mørkt man ønsker træet. Derudover laves alle bordplader også i enten røget eg eller valnød, som behandles med den farveløse olie – stadig med samme gode egenskaber.

Opdaterer...
  • Ingen varer i kurven.