Erhvervsprojekter
Hos Wood Zone elsker vi at udfordre os selv, være kreative og skabe møbler og specialløsninger i træ, som skiller sig ud fra mængden. Det får vi i særdeleshed lov til når vi arbejder med erhvervsprojekter. Her kommer de store drømme til virkelighed og vi får lov at arbejde i dimensioner og designs, som gør det muligt virkelig at bruge vores håndværk.
Hvad end det er en ny bar til restauranten, skabsløsninger til kontoret, en lamelvæg til at pryde butikslokalet eller noget helt fjerde, så er vi klar til at hjælpe. Vi tilbyder professionel sparring og kan både give inputs og rådgivning til at finde på den gode løsning, men også hjælpe med at bringe din idé til din virksomhed til virkelighed.
Vi har erfaring med forskellige brancher og dele af erhvervslivet. Herunder har vi haft erhvervsprojekter i bl.a. hotel/restaurationsbranchen, byggeri, engros og offentlige institutioner. Projekterne har omfattet både specialfremstillede snedkerløsninger og indretning med vores massive træmøbler i bl.a. udstillingshuse. Vi tager både store og små projekter ind. Alt fra et par enkelte skriveborde i et mindre kontor til indretning af en hel restaurant med specialfremstillede barmøbler, buffetborde i træ, vinreol og meget mere.
Vores faste produktsortiment af massive træborde, stole, lamper, bænke mm. er selvfølgelig også tilgængeligt til erhvervskunder. Bl.a. vores plankeborde står i flere konference- og mødelokaler, og vi laver gerne specielle mål, som passer præcist ind i din virksomhed.
Udfyld kontaktformularen nedenfor og beskriv dine ønsker og idéer, så står vi klar til at hjælpe med at skabe unikke snedkerløsninger til din virksomhed, som med sikkerhed vil imponere dine kunder, gæster eller forretningspartnere.