Wood Zone sengerammen var vores første produkt, som er direkte målrettet indretningen i soveværelset og dermed væk fra spisestuen. Idéen med Wood Zone sengerammen var at skabe et møbel til soveværelset, som man kan have med gennem alle livets flytninger. Desuden gav det mening for os at skabe mulighed for også at få et Wood Zone møbel ind i soveværelset, og på den måde kunne skabe sammenhæng i møbelindretningen fra spisestue til tv-stue og ind i soveværelset, med Wood Zone sengerammen.
Designet på sengen er tidløst men med mulighed for at sætte et personligt præg og ændre udseendet. Sengerammen er lavet af massivt træ og fås i egetræ, enten almindeligt eller røget, og i massiv valnød. Materiale og valg af behandling gør det altså muligt at give sengerammen det udtryk som passer hjem i den enkelte soveværelsesindretning. Om man er til lyst behandlet egetræ eller det mørke varme valnød, så er der noget for enhver smag.
En anden måde hvorpå Wood Zone sengerammen giver mulighed for personligt præg, er ved muligheden for at tilkøbe sengeborde og sengegavl. Der er både mulighed for at vælge et eller to integrerede sengeborde, afhængig af hvordan sengen skal placeres og passer ind i soveværelset. Ligeledes kan sengegavl tilvælges. Sengegavl og sengeborde kan let afmonteres og sengen kan på denne måde skifte karakter alt efter hvordan man ønsker udtrykket.
En vigtig ting for os, da vi udviklede Wood Zone sengerammen, var desuden at gøre den tilgængelig i en bred variation af størrelser. Sengerammen fås derfor i standardmål for enpersonsseng, trekvartseng eller dobbeltseng, men vi har dertil valgt at give mulighed for at få sengen i enten 200 cm eller med ekstra længde på i alt 210 cm.
Vores sengerammer producerer vi selv på eget værksted, så der er tale om rigtige snedkersenge, med dansk håndværk i højsædet. På den måde sikrer vi, at kvaliteten af vores sengerammer er i top, så alle der har en Wood Zone sengeramme, roligt kan lægge sig til at sove.
Wood Zone sengeramme købes uden madras, men passer til både box madrasser og almindelige madrasser. Så hvis du allerede har den perfekte madras derhjemme, kan du fint bruge denne i vores træsengeramme.