WZ.45 er Wood Zones svævehylde i træ med rundede kanter. Hylden kan fås i vores fem standard materialer/behandlinger: massivt egetræ med tre forskellige oliebehandlinger, røget eg eller valnød. Materialevalget gør det muligt at vælge lige præcis det udtryk som passer til dit hjem, hvad end du er til helt lyst træ eller en dybere mørk træsort. Derudover kan du også matche din Wood Zone svævehylde med et hvilket som helst andet møbel i vores sortiment. På denne måde kan man føre en rød tråd i sin indretning med både møbler og hylder i samme materiale og behandling.
Designet på svævehylden er udarbejdet af Wood Zone. Hylden har afrundede hjørner og en rundet kantprofil, som gør den blød og organisk i udtrykket. Man fornemmer tykkelsen på det massive træ, men med den skrånede afrunding på kantprofilen har hylden samtidig en lethed. Vi har lagt tid i at vinde de præcise radiusser på rundingerne for at sikre, at formen på svævehylden passede til alle de forskellige størrelser vi tilbyder. Træhylden fås nemlig i de tre størrelser: 50 cm, 70 cm eller 80 cm. Alle hyldelængder har samme tykkelse og dybde. Hylden er nemlig lavet af 30 mm massivt hårdttræ og laves altid i 15 cm dybde, der hvor den er dybest på midten. På denne måde har du altså god plads til at pynte din hylde med forskellige pyntegenstande som planter, billeder eller lysestager.
Udover at vælge størrelsen og materialet på din WZ.45 svævehylde i træ skal du også tage stilling til om du ønsker den med en fræsning til billeder. Hvis du allerede nu ved, at din hylde skal bruges som billedehylde så gør du klogt i at få den lavet med en nedfræset rille, som kan holde dine billedrammer på plads. En billedehylde er et rigtigt godt valg, hvis du eksempelvis kan lide at skifte ud ind dine billeder fra tid til anden. Med en billedehylde er du nemlig ikke afhængig af huller i væggen og kan i stedet let placere enten et stort billede eller flere små billeder på hylden. Og selvom du køber din svævehylde med billederillen kan du sagtens stadig placere andre genstande på den.
WZ.45 kan ikke kun benyttes til billeder eller nips. Det er et ganske alsidigt produkt og kan bruges til opbevaring af alverdens ting, og passer ind i de fleste af hjemmets rum. Eksempelvis kan du benytte svævehylden som krydderihylde i køkkenet, under et spejl i soveværelset hvor du kan opbevare eksempelvis smykker når du går i seng. Mulighederne er mange, og du bestemmer helt selv hvor du vil placere din Wood Zone svævehylde. Er en enkelt ikke nok kan to eller flere svævehylder også hænge sammen. Du kan vælge at hænge to hylder i træ ved siden af hinanden eller forskudt, ligesom du også kan vælge hylder i to forskellige størrelser for en smuk effekt.
WZ.45 svævehylder produceres, som mange af vores øvrige interiørprodukter, i overskydende massivt træ fra den øvrige produktion. På den måde undgår vi spild at højkvalitets massivt træ, som intet fejler, men afskærer som er for små til at benytte til møbelproduktion. Vi går ikke på kompromis med kvalitet eller udseende og udvælger altid træet så du ikke vil kunne se, at det faktisk kan være afskærer fra et spisebord eller en bænk. Det er en af de måder vi sikrer mindre spild og samtidigt skaber smukke brugbare produkter, som holder mange år.