SPAR 15% PÅ ALLE BÆNKE I APRIL

CSR

Hvis ikke skoven var der, var der ikke noget Wood Zone.
Derfor gør vi hvad vi kan for at bibeholde et bæredygtigt
skovbrug. Læs mere her på siden om Wood Zone CSR initiativer.

Dansk produceret

Som virksomhed har vi selvfølgelig et ansvar for både miljø, mennesker og dyr. Vores sociale ansvar (CSR) er et kernelement hos os i Wood Zone. Alle vores produkter er produceret i Danmark, på vores værksted i Nordjylland. På den måde sikrer vi, at kvaliteten af hvert enkelt produkt lever op til vores standarder. Derudover undgår vi selvfølgelig også at fragte eksportprodukter fra udlandet til Danmark, og undgår et led i processen. Det er derfor kun vores råmaterialer, som skal fragtes til os, inden vi har et færdigt produkt. Her vælger vi også at vægte en kombination af kvalitet og mindst mulig transport, når vi vælger vores træsorter.

Til kvalitet hører sig holdbarhed, og vi arbejder altid på at optimere og udvikle vores produkter, så de har den længst mulige levetid. Her kommer vores udvalgte træsorter igen i spil. Vores standard produktsortiment af bl.a. spiseborde, sofaborde, stole, sengerammer, bænke mm. produceres af massivt hårdttræ. I ordet ‘hårdttræ’ ligger der selvfølgelig, at træet er særdeles hårdført og derfor ideelt til møbler, som skal kunne holde i mange år.

Vores ambition med måden vi producerer på, er at gå imod ”brug-og-smid-væk-kultur”, og i stedet skabe produkter med tidsløst design af råmaterialer der holder i mange år.

I 2018 valgte vi, som virksomhed, at blive FSC certificeret. Det betyder, at vi kan benytte FSC certificeret træ og har sporing på hvor bl.a. alt vores egetræ kommer fra. Læs mere om vores FSC certificering her.

Stel plankebord

Leverandører og samarbejdspartnere

Vi kan ikke klare det hele selv, men vælger vores samarbejdspartnere og leverandører med omhu.

Som nævnt er vi FSC certificeret og benytter bl.a. FSC certificeret egetræ til produktion af vores møbler. Træet køber vi ind ved danske leverandører, som vi stoler på, og som selvfølgelig også er certificerede til at sælge certificeret træ.

Vi behandler desuden vores træ med Oil Plus 2C fra Rubio Monocoat, som er en miljøvenlig træolie uden opløsningsmidler. Olien er fødevare godkendt og har Eurofins godkendelse, som er den højeste certificering indenfor indeklima.

Alle vores stålkomponenter produceres i Danmark, og er af massiv pulverlakeret stål. På den måde sikrer vi høj kvalitet og kort fragt fra leverandøren til os.

Optimalt udbytte af råmaterialer

En anden væsentlig del af Wood Zones CSR profil er at gøre hvad vi kan for at undgå spil af gode råmaterialer. Da vi startede med at producerer træmøbler fandt vi ret hurtigt ud af, at der var mange afskærer og restmateriale tilovers. Derfor begyndte vi at tænke i hvordan vi kunne udnytte resttræet. Der gik ikke lang tid, og så udvidede vi vores produktsortiment til ikke kun at indeholde møbler, men også interiør produkter.

Først kom vores WZ.40 skærebræt til, som er produceret af overskydende egetræ og har detaljer i valnød, som også var i overskud fra øvrige produktion. Her samler vi sammen af resttræet og bruger det så til at producere skærebrætter i forskellige størrelser, så vi kan udnytte både store og små stykker resttræ.

Kort efter kom idéen til at bruge de de helt små stykker af resttræ til at lave en spejlramme i træ. Efter noget tids udvikling endte med at blive til det runde WZ.41 spejl. De firkantede stykker træ blev kombineret til at skabe en rund form, og resultatet blev en fin rund spejlramme med smukke kontraster mellem de kantede stykker træ og den runde form på spejlet.

Vores runde spejle og skærebrætter er dermed en af måderne vi forsøger at mindske vores spild af højkvalitets hårdttræ. Der er ikke gået på kompromis med hverken kvalitet eller design, men hvad der ellers ville være gået til spild har i stedet fået liv.

Træ skærebræt
Updating…
  • Ingen varer i kurven.