Wood Zone lamelvægge produceres i massivt træ og fås som standard i almindelig eg med oliebehandlingerne “Oil”, “White oil” eller “Cream oil” eller i røget eg med olie i farven “Oil”. Denne lamelvæg kan bestilles i forskellige priskategorier ud fra hvilke størrelsesforhold man ønsker lamelvæggen i. Indenfor den ønskede priskategori indtastes der i tekstfelterne hvilke specifikke mål der ønskes i både højde og bredde. Opstår der en fejlmelding i dette trin, skyldes det, at det indtastede mål ikke ligger indenfor den valgte priskategori. Det indtastede skal derfor enten ændres eller der skal vælges en anden passende priskategori, som matcher de ønskede mål. Når den specifikke lamelvæg skal produceres tages der i produktionen en beslutning om antallet af lameller samt det præcise størrelse på mellemrummene imellem hver lamel, så dette passer dimensionelt til størrelsen på lamelvæggen.
En lamelvæg fra Wood Zone produceres i udvalgt massivt hårdttræ, hvor der tages højde for at opnå det bedst mulige æstetiske resultat. Det må dog forventes, at det endelige produkt varierer fra billedematerialet, da det massive træ vil fremstå forskellige fra produkt til produkt.
Lamelvæggen kan bruges til enten af afskærme eller opdele et rum. Den er særligt populær til afskærmning i en åben entré, hvor man med en lamelvæg vil få en følelse af afgrænsning mellem entré og det tilstødende rum, men uden at miste lys gennemstrømning. Et andet populært valg er at benytte lamelvæggen som en rumdeler mellem eksempelvis spisestue og TV-stue eller køkken alrum og TV-stue. Dét lamelvæggen kan her er, at den skaber en rum inddeling men bibeholder følelsen af det store åbne rum, da man kan kigge igennem.










