2X WZ.40 SKÆREBRÆTTER TIL 550.- HELE DECEMBER

Spiseborde i valnød

Spiseborde i valnød

Leder du efter et smukt og holdbart bord, der emmer af eksklusivitet, finder du det i udvalget af spiseborde i valnød. Vælg mellem runde og rektangulære spiseborde i forskellige størrelser, der har deres varme glød og smukke årestrukturer tilfælles.

Et spisebord i valnød giver dig kvalitet i mange år

Møbler i valnøddetræ udmærker sig ikke kun ved deres dybe glød og smukke og markante årestrukturer. Et andet af træets positive egenskaber er dets formstabilitet, som kort fortalt betyder, at møblet selv efter mange år står smukt og stabilt i den form, det er blevet givet fra begyndelsen. Det gør et spisebord i valnød til et godt valg, hvis du ønsker dig et bord, du kan have glæde af i mere end bare en begrænset periode, og hvis du ønsker dig et varigt og klassisk designelement i dit hjem. Ligesom andre træsorter vil valnøddetræet ændre en smule karakter gennem årene, men med den rette genbehandling og pleje er det ikke noget, dit spisebord bliver mindre smukt af.

Til alle vores spiseborde i valnød findes der tillægsplader, som kan gøre dit bord endnu mere alsidigt og give plads til flere gæster. Vælg en enkelt eller to tillægsplader – de fås både i massiv valnød med samme oliebehandling som selve spisebordet og i sort MDF.

Unikke spiseborde i valnød fra vores snedkeri i Nordjylland

I vores eget møbelsnedkeri i Nordjylland kan det meste lade sig gøre. Vi arbejder med omhu, dedikation og stor kærlighed til håndværket, og netop derfor banker vores hjerter også ekstra meget for de smukke spiseborde i valnød. Træets intense og mørke farve har en helt særlig aura af tidløs elegance, og årestrukturer, der giver bordet et præg af noget organisk og levende, er unikke for hvert eneste spisebord.

Lader du fingrene glide hen over en bordplade i valnød, er du ikke i tvivl om, at der er tale om en helt særlig og eksklusiv træsort. Det kan simpelthen mærkes. Vi fremstiller de smukke spiseborde i et væld af udformninger og størrelser, og har du ønsker om et særligt personligt præg, kan det også lade sig gøre – netop fordi bordene produceres fra bunden i vores eget snedkeri.

Sådan vedligeholder du dit spisebord i valnød

Når du vælger valnød til dit spisebord, får du som nævnt et særdeles holdbart møbel, der holder sig smukt i årevis. Det kræver dog den rigtige genbehandling og pleje. Alle vores spiseborde i valnød er behandlet med en pigmenteret olie, og det er vigtigt, at bordet med jævne mellemrum genbehandles med den samme type olie, som det oprindeligt er blevet påført.

På samme måde kan bordet ikke rengøres med et hvilket som helst rengøringsmiddel – i så fald risikerer du at beskadige oliebehandlingen og gøre bordet mere udsat for misfarvninger og skrammer. I stedet skal du vælge rengørings- og plejeprodukter, der er beregnet til netop den behandling, dit bord har fået. Vi forhandler naturligvis alle de nødvendige remedier her på shoppen.

Har du spørgsmål eller særlige ønsker?

Overvejer du et spisebord i valnød, og har du spørgsmål i den forbindelse? Så er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice. Det gælder naturligvis også, hvis du har ønsker til en særlig tilpasning af et møbel eller et andet personligt præg. For at komme i kontakt med os kan du ringe til +45 2258 2411 eller sende os en mail på info@woodzone.dk – så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt. Vi glæder os til at hjælpe dig med dit nye snedkermøbel.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.